Dramakomedie
Eks
MEDVIRKENDE
Mikkel Arndt, Marie Bach Hansen og Julie Agnete Vang
Producent Det Kongelige Teater
Ny psykologisk dramakomedie – et moderne, komisk trekantsdrama om at have skabt sig et liv, man overhovedet ikke vil være i.
OPTAKT: kl. 17.30 i cafeen ved Det Kgl. Teater. Tilmelding via teaterkontoret.
På overfladen lever parret Sibylle og Daniel, spillet af Marie Bach Hansen og Mikkel Arndt, et perfekt, lidt småtrivielt familieliv med gode jobs, lækker lejlighed og to små børn. En nat dukker Daniels ekskæreste Franziska, spillet af Julie Agnete Vang Christensen, pludselig op. Hun bliver katalysator for en eksplosion i det, der viser sig at være et allerede hårdtprøvet parforhold mellem Daniel og Sibylle, hvis børn for længst er blevet gidsler i deres skyttegravskrig. Daniel har valgt forholdet til Sibylle frem for Franziska, fordi hun var den stabile og det fornuftige valg, men måske har han valgt forkert?
Alle tre sidder nu tilbage med knuste hjerter og en selverkendelse, der er lig nul. Natten og alkoholen fremkalder både angst og desperation i stuen, og en indædt kamp om kærlighed udspiller sig på den mest grusomme, men også uhyggeligt underholdende vis.
Corona-nedlukningen inspirerede den anerkendte, tyske dramatiker Marius von Mayenburg til gennem tre selvstændige dramaer at undersøge familiens private fængsel: hjemmet. Eks er den første i trilogien. Et velskrevet kammerspil, der dissekerer middelklassens parforholdsproblemer, livsfælder og ulidelige lethed.
Forventet varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause
OBS:
Det har tidligere været annonceret, at Birgitte Hjort Sørensen skulle medvirke i denne forestilling. Birgitte har dog af personlige årsager trukket sig fra rollen. I stedet spilles rollen af Marie Bach Hansen (nyt fotomateriale er på vej).
BILLETKATEGORI | |||
Medlem | |||
Løssalg | |||
Under 25 |