AFLYST   8.
april
2025 kl. 19.30

Dans

Joyous + Transhumanist

MEDVIRKENDE

Next Zones internationale dansere

Producent Next Zone

DENNE FORESTILLING ER DESVÆRRE AFLYST.

AFLYSNINGEN SKYLDES EN SKADET DANSER, DER DESVÆRRE IKKE NÅR AT BLIVE SKADESFRI.

 

Årets danseoplevelse! Dobbelt danseforestilling fra Next Zone

Joyous – Kraftfuld, sanselig og humoristisk danseforestilling for mennesker i alle aldre, der fusionerer urban dans & ny-cirkus.

Joyous er en hyldest til håbet og glæden, der dykker ned i menneskehedens vilje og evne til at skabe positiv balance i verden: fejrer optimismen, håbet og det globale fællesskab på tværs af etnicitet, køn og alder.

Transhumanist – Duet mellem to mandlige dansere, der udtrykker sig i danseformen popping – en robotlignende stilart, der er udsprunget af hip hop-genren. Duetten folder sig ud i et dragende univers, et sted hvor grænserne mellem kunstig og menneskelig natur er opløst. I et elektronisk lydlandskab bevæger danserne sig, som var de landet i en anden virkelighed.

Samlet forventet varighed: Ca. 1 time og 55 min. inkl. pause

 

Mail udsendt 10. marts 2025 til publikum med billet:

Joyous + Transhumanist er AFLYST

Kære publikum

Vi har desværre lige modtaget den kedelige besked fra dansekompagniet NEXT ZONE, at de ser sig nødsaget til helt at aflyse danseforestillingen Joyous + Transhumanist, der skulle have været opført på Slagelse Teater 8. april 2025.

Aflysningen skyldes, at den ene danser, der også forårsagede udsættelsen af forestillingen tidligere på foråret, desværre ikke når at blive skadesfri foreløbig.

Har du købt og betalt din billet online via vores hjemmeside teaterkreds.dk, vil du automatisk få dine penge retur. Bemærk, at der kan gå op til 14 dage, før du har pengene på din konto.

Har du købt dine billetter via Teaterkontoret på Slagelse Teater, bedes du kontakte os på mail info@teaterkreds.dk for at få refunderet dine penge.

Vi beklager endnu engang aflysningen.

Vi kan dog samtidig med glæde fortælle, at vi i næste sæson får besøg af Dansk Danseteater med forestillingen Bloody Moon 2. oktober 2025. Hold øje med vores hjemmesiden for mere info.

Med venlig hilsen
Teaterkontoret

Vestsjællands Teaterkreds
Slagelse Teater
Herrestræde 9
4200 Slagelse
Tlf. 5852 5640
info@teaterkreds.dk
www.teaterkreds.dk

Følg os: Facebook | Instagram | Nyhedsbrev

BILLETKATEGORI
A
B
C
Medlem
250,-
220,-
190,-
Løssalg
310,-
280,-
250,-
Under 25
155,-
140,-
125,-
KLIK OG SE SALSPLAN

DEL MED EN VEN

TAK TIL VORES SAMARBEJDSPARTNERE

Køb billet
0