Om teaterkredsen


Vestsjællands Teaterkreds – levende oplevelser lokalt

 

Vestsjællands Teaterkreds blev stiftet 12. december 1963, og er i dag en af Danmarks største teaterforeninger med ca. 1.350 medlemmer. Vi sælger ca. 12.500-13.000 billetter pr. sæson.

Vestsjællands Teaterkreds er drevet af frivillige ildsjæle, der arbejder for, at store professionelle teateroplevelser kommer til dig lokalt i Slagelse.

Vestsjællands Teaterkreds præsenterer ca. 30 professionelle forestillinger pr. sæson. Repertoiret er bredt og varieret – fra traditionelt taleteater, opera, kabaret og koncerter til familieforestillinger, børneteater og moderne dans.

I Vestsjællands Teaterkreds byder vi dig varmt velkommen, uanset om du kommer alene, med venner eller familien.

I Vestsjællands Teaterkreds præsenterer vi forestillinger for alle aldre – fra de yngste til de ældste publikummer. Og selvom vi er en teaterforening, er vi alt andet end en lukket klub. Tværtimod! Og du behøver ikke at være medlem for at købe billetter.

Når du besøger Vestsjællands Teaterkreds, støtter du frivillige, der holder scenekunsten levende her i dit nærområde.

Når teatret kommer til dig, får du mere end en forestilling – du får et socialt fællesskab, et grin og måske en ny tanke med hjem.

Vestsjællands Teaterkreds giver dig mulighed for at opleve scenekunst i topklasse – lige her, hvor du bor.

 

 

Vestsjællands Teaterkreds er medlem af Danmarks Teaterforeninger.

Læs mere her: www.dk-teaterforeninger.dk

 

Årets Kravlenisse 2014

Ved præsentation af årbogen JUL i SLAGELSE blev Vestsjællands Teaterkreds kåret som Årets Kravlenisse 2014.

Begrundelsen var, at foreningen i 50 år har sørget for spændende, underholdende, provokerende og altid seværdige kulturoplevelser.

Dermed har borgere gennem mange år haft en nem og god adgang til berigende oplevelser.

 

Trelleborg Fondens Kulturpris 2020

Vestsjællands Teaterkreds fik 3. oktober 2020 overrakt Trelleborg Fondens Kulturpris i Slagelse Kommune.

Prisen uddeles til:

En person eller gruppe, der med sin store indsats har gjort noget ekstraordinært for kulturen i Slagelse Kommune.

Et kulturelt forbillede, der inspirerer sine omgivelser.

En person eller gruppe, der har været med til at sætte Slagelse Kommune på landkortet i kulturel henseende.

 

Kulturkongens turnéteaterarrangørpris 2024

Vestsjællands Teaterkreds vandt i 2024 Kulturkongens turnéteaterarrangørpris, som blev overrakt ved det landsdækkende Teaterseminar 2024 i Kolding.

Prisen hædrer det frivillige arbejde i teaterforeningerne.

TAK TIL VORES SAMARBEJDSPARTNERE

0