AMDI

Anmelderrost forestilling af Thure Lindhardt

 

Om folkeforføreren fra Ringe, der satte dybe spor i de mennesker, som fulgte ham.
Baseret på bogen ’Amdi bliver til’ af Rune Skyum-Nielsen.

AMDI handler om de store spørgsmål, som Tvind-bevægelsen og Amdi stiller, nemlig; Hvad er fællesskab? Hvad er sammenhold? Hvad er magt, og hvad er magtmisbrug? Kan vi være et fællesskab, uden at nogen sætter dagsordenen, og de andre følger den? De dynamikker er lige så aktuelle i dag som for 50 år siden.

I AMDI mødes virkelighed og fiktion, når fire mennesker på en scene fortæller en historie, der trækker tråde til det Danmark, vi kender, og det, vi husker. En fortælling om fællesskab, i dealisme og magt.

Aksel vender hjem til sit gamle teater, som nu drives på moderne, individualistiske vilkår af datteren Eva. Hans sidste succes var en oldgræsk tragedie, og nu hvor han igen er nær kostumerne, vælder minderne frem. Om hans ven Mogens, der ansporede ham til at gå teatrets vej. Gennem Aksel genoplever vi tiden, hvor Den Rejsende Højskole ruller ud, og der drikkes hibiscus-te. Verdens største mølle bygges. Hønselort. Revolution!

Aksel står fast på de gamle idealer, men må finde sin plads i nutiden – kunstnerisk og i forhold til datteren.

 

Forventet varighed: Ca. 1 time og 30 minutter (ingen pause).

 

★★★★★★

“Forestillingen er en lille perle over hele linjen, teksten, instruktionen og de fire skuespillere – og så handler det om noget fra virkeligheden.”

Kulturkupeen

 

★★★★★

“I den stærke, bevægende Amdi mødes drømme om fællesskab med kynisme.”

Iscene

 

★★★★

“Hans Christian Schrøder personificerer den unge Amdi med en akkumulerende idealisme, der går fra drenget charmerende til diktatorisk uhyggelig.”

Morten Buckhøj

 

★★★★

“AMDI er en sejr for Thure Lindhardt både som dramatiker og iscenesætter, fordi den giver os et større og mere komplekst syn på AMDI og de mennesker, der ligeledes kom til at betale en høj pris for hans ideer.”

CPHCulture 

 

★★★★

“Fortællingen er både en historie om Mogens Amdi Petersens første leveår. Men det er også en fortælling om livet og de skæbnevalg, som man mere eller mindre selvstændigt træffer.”

Ungt Teaterblod