
Flamenco
Romeo & Julie
MEDVIRKENDE
5 dansere og 3 musikere fra Barcelona Flamenco Ballet
Producent Barcelona Flamenco Ballet
Gensyn med Barcelona Flamenco Ballet!
Barcelona Flamenco Ballet er tilbage i Danmark med en spektakulær nyfortolkning af Romeo & Julie.
Efter et meget populært gæstespil i Slagelse Teater med Carmen vender den verdenskendte Barcelona Flamenco Ballet nu tilbage – denne gang med deres mest ambitiøse forestilling til dato: Romeo & Julie.
Shakespeares udødelige kærlighedstragedie får nyt liv gennem flamencoens intense udtryk, kraftfulde rytmer og dybe følelser. Her fortælles historien om de to unge elskende gennem passionerede dansetrin, levende musik og en scenisk energi, der går direkte i hjertet.
Kærlighed, had, familiekonflikter og skæbne smelter sammen i en forestilling, hvor flamencoens urkraft og skønhed driver fortællingen frem. Barcelona Flamenco Ballet er kendt for at genfortolke klassiske værker gennem flamencoens stærke tradition – med et moderne og visuelt medrivende scenisk udtryk, der gør de store historier nærværende for et nutidigt publikum.
Forestillingen byder på en intens fusion af dans, livemusik og stærke visuelle elementer, hvor kostumer, scenografi og koreografi er med til at spejle historiens indre konflikter og følelsesmæssige spændinger. Resultatet er en sanselig og nærværende teateroplevelse, hvor publikum trækkes helt ind i fortællingens passion, smerte og drama.
Med 5 dansere og 3 musikere på scenen kan publikum se frem til en aften fyldt med temperament, intensitet og flamenco i verdensklasse.
Sidste gang kompagniet gæstede Vestsjællands Teaterkreds, var der rift om billetterne – så vent ikke for længe.
Forventet varighed: Ca. 1 time og 50 minutter inkl. pause.
| Særpris |



