6.
oktober
2024 kl. 15.00

Komedie

Backstage – komik i kulissen

MEDVIRKENDE

Karen-Marie Lillelund og Søren Dahl

Producent Panduo Management ApS

Første akt følger den turnerende duo Dahl & Lillelund i den sidste times forberedelse op til deres nye show.
Vi er med backstage, hvor de sidste aftaler klappes af under omklædning og stemmeopvarmning. Den bramfrie københavnerpige Karen-Marie og den sindrige jyske Søren ser ikke altid helt ens på tingene, så en del aftaler sejler, mens alarmerende problemer rask væk sparkes til hjørne.

I anden akt oplever vi duoen on stage, foran tæppet, og ser det endelige show, og ikke mindst udfaldet af alle forberedelserne fra første akt – det går ikke problemfrit for sig! Men hylende morsomt bliver det alligevel, når de to sammen kaster sig ud i de mest umulige projekter.

Hør Karen-Marie synge Nik & Jay som Bakkesang, mens Søren danser riverdance, og nyd dem når de sammen oplæser erotiske noveller og spiller hele Sound of Music på kun 9 minutter.

Varighed:
Forestillingen varer ca. 2 x 50 minutter + pause

 

Mød Karen-Marie Lillelund og Søren Dahl inden forestillingen Backstage

Du har nu mulighed for at møde Karen-Marie Lillelund og Søren Dahl inden forestillingen Backstage. Karen-Marie og Søren har nemlig sagt ja til at holde en optakt/introduktion inden forestillingen, der gæster Slagelse Teater søndag 6. oktober 2024.

Gratis at deltage
Det er GRATIS at deltage i optakten, hvis man har billet til forestillingen, men kræver tilmelding til Teaterkontoret (begrænset antal pladser – først til mølle). Optakten holdes i cafeen under teatret og starter kl. 13.00. Optakten varer ca. en halv time. (Selve forestillingen starter kl. 15.00).

Tilmelding til optakt
Tilmelding til optakten skal ske direkte til Teaterkontoret på info@teaterkreds.dk eller på tlf. 58525640.

Bestilling af ’Afternoon tea og kaffe’
Der er mulighed for at spise og hygge i cafeen mellem optakt og forestilling. Teaterbaren serverer denne eftermiddag ’Afternoon tea og kaffe’ bestående af små sandwich samt diverse kager. Pris pr. person kr. 160,-.

Ønsker du at bestille ’Afternoon tea og kaffe’, bedes du kontakte Teaterbaren v/Kok Amok i deres telefontid tirsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf.nr. 42705640 eller via mail teaterbaren@kok-amok.dk. Bestilling skal ske senest to dage før forestillingen. Bemærk, der er et begrænset antal pladser til spisning.

BILLETKATEGORI
A
B
C
Medlem
300,-
270,-
240,-
Løssalg
360,-
330,-
300,-
Under 25
180,-
165,-
150,-
KLIK OG SE SALSPLAN

DEL MED EN VEN

TAK TIL VORES SAMARBEJDSPARTNERE

Køb billet
0