24.
september
2020 kl. 19.30

Cabaret

Livet er en gaade
- løsningen staar paa bagsiden

MEDVIRKENDE

Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen (musikalsk ledelse)

Producent Figaros
Instruktion/manuskript Hans Dueholm

Cabaret om og en hyldest til tegneren, humoristen, maleren og mennesket Storm P.

’Når a jæ nu rejser mig og ta’r ordet, så er det ikke fordi at jæ ta’r ordet, men så er det fordi a’ jæ ta’r ordet’.
Storm P. – Sangforeningen Morgenrøden

I cabaretten, en form som lå Storm P.s hjerte nær, fortæller sanger og skuespiller Hans Dueholm og pianisten Allan Dahl Hansen historien om vores store humorist, satiriker, tegner, variete-kunstner og maler Robert Storm Petersen.

Storm P.s sidste ufærdige maleri hedder meget passende ‘Klovnens begravelse’ og viser et muntert begravelsesoptog af cirkusfolk, gøglere og klovne, i selskab med en person meget lig Storm P. selv.

Det muntre møder det sørgmodige, og billedet giver et fint indblik i, hvem personen Storm P. var, og er en del af forklaringen på, hvorfor han er så uopslidelig.

Storm P.s hyggelige arbejdsværelse på Asgårdsvej 17 på Frederiksberg danner rammen om forestillingen, og her møder vi en lang række af hans figurer, som ’træder ud’ af tegningerne og sammen med Storm P’s monologer og musik fra tiden leder de os igennem tegnerens liv.

BILLETKATEGORI
A
B
C
Medlem
190,-
160,-
130,-
Løssalg
250,-
220,-
190,-
Under 25
125,-
110,-
95,-
KLIK OG SE SALSPLAN

DEL MED EN VEN

HENT
SÆSONPROGRAM
2020-2021

VTK_Sæsonkatalog_2020_2021_40sider_20x20cm_forside

TAK TIL VORES SAMARBEJDSPARTNERE

Køb billet
0