28.
november
2022 kl. 19.30

Kammerspil/drama

København

MEDVIRKENDE

Karen-Lise Mynster, Jens Jørn Spottag og Mikkel Arndt

Producent Det Kgl. Teater

OPTAKT kl. 17.30 i cafeen – Kræver tilmelding til Teaterkontoret

Et skæbnesvangert møde mellem Bohr og Heisenberg

København er en moderne klassiker, et mesterligt kammerspil om et møde der fandt sted i København i 1941 – et møde, der blev skæbnesvangert afgørende både menneskeligt og fagligt for de tre hovedpersoner, og som kredsede om fatale konsekvenser for verden, som vi kender den i dag. Det er et nærmest krimiagtigt drama om, hvad der måske skete mellem den store atomfysiker Niels Bohr, hans hustru Margrethe Bohr og den tyske atomforsker Heisenberg, som var på besøg fra det Nazityskland, han arbejdede for. Vi møder dybt engagerede mennesker, hvis passion kan vise sig at være ekstremt farlig, hvis den ikke tøjles med ansvar og samvittighed.

Oplev Jens Jørn Spottag, Karen-Lise Mynster og Mikkel Arndt i denne intense forestilling om venskab, videnskab, politik, ansvar og skyld.

I efteråret 1941 opsøgte den tyske atomfysiker og leder af nazisternes atomprogram Werner Heisenberg sin kollega og gamle ven Niels Bohr og dennes hustru Margrethe i København. Heisenberg og Bohr havde allerede i 1920’erne arbejdet tæt sammen i deres fælles forskning og i gensidig fascination.

Hvad, der præcist skete til dette møde, er uvist, men inspireret af disse historiske begivenheder, lader den britiske dramatiker Michael Frayn i København de tre mødes igen efter døden og stiller spørgsmålet: Hvorfor kom Heisenberg til København, og hvad skete der under deres møde?

Den Reumertvindende instruktør Anja Behrens griber fat om Frayns eksistentielle drama om fysik og menneskelige ambitioner og lader alle disse uopklarede spørgsmål løbe som dramatisk motor i et fascinerende verdensdrama. For bag de tre afdøde i krigens ubarmhjertige skygge ligger detoneringen af atombomben.

I 2022 er det 100 år, siden Niels Bohr modtog Nobelprisen i fysik for ‘sine fortjenester inden for undersøgelsen af atomernes struktur og den stråling, der udgår fra dem’. Niels Bohr Instituttet er initiativtager til 2022 som nationalt videnskabsår i forbindelse med FNs udnævnelse af året til International Year of Basic Sciences for Development.

Varighed: 2 timer og 40 min. inkl. pause

BILLETKATEGORI
A
B
C
Medlem
240,-
210,-
180,-
Løssalg
300,-
270,-
240,-
Under 25
150,-
135,-
120,-
KLIK OG SE SALSPLAN

DEL MED EN VEN

TAK TIL VORES SAMARBEJDSPARTNERE

Køb billet
0