1.
februar
2020 kl. 16.00

Operette

Det´ lunt i Nat

MEDVIRKENDE

OperetteKompagniets ensemble

Producent OperetteKompagniet

Danske operetteperler med sangere og musikere af højeste kaliber

Danmark er et Operetteland – med stort O!

Og efter tre store titler fra det wieneriske arkiv (Csárdásfyrstinden, Den Glade Enke og Flagermusen) er det på tide, at det eneste professionelle ensemble til bevarelse af trefjerdedelstaktens ve og vel herhjemme, i denne sæson kaster sig over vores egen så populære sangskat. Et repertoire, som en hel generation er vokset op med – og kan hver en glose af. For ikke så længe siden endda, samledes man i hvert et dansk hjem om radioen og nød her underholdningsmusikkens opblomstring og tidens store stemmer.

Det var i en gylden epoke – og den dag i dag minder den os om, hvor vi kommer fra, og hvad de romantiske toner stadig kan gøre ved os. OperetteKompagniet vil gerne være budbringerne for en folkekær kulturarv, der er mere brug for nu om stunder end nogensinde – OG har været savnet …

De er der alle sammen: Livets Glæder, Musens Sang, Alene Med En Yndig Pige, Alle Går Rundt Og Forelsker Sig, Lille Du, Du Gamle Måne, Stemningsmelodien, Glemmer Du …

Her får du ikke kun national-operetten Farinelli fra Reesens hånd, men også hans Gadeprinsessen – du får de bedste hits blandt Normann Andersens i alt 900 melodier – Lumbyes Champagnegalop, som du aldrig har hørt den før, udsat for klavertrio og slagtøj – vi skal selvfølgelig også op på det store lærred og genopleve nogle af de skønne klip, det år efter år henrykkede os med – afløst af en afdeling med numre, vi TROEDE var danske …

Forestillingen med de danske operetteperler har fået titlen: ’DET´ LUNT I NAT’ – for det ER virkelig ’ligesom luften er ladt’ …

Et indtagende scenisk rum – de smukkeste kostumer og rekvisitter – dansetrin en masse – musik, sang og lystigt spil fra nogle af de fineste kunstnere, vi har herhjemme lige nu – en skuespillerinde tager sig af Dyveke – og en fortællerglad konferencier af de mange anekdoter, der er fulgt med historiens vingesus!

OperetteKompagniet vil sørge for, at hele Danmark atter nynner med fra plyssæderne hele vejen hjem – og ja, fortsat ud i fremtiden!

For som det hedder i en anden af de berømte sange: ’Husk nu de glæder, som vi sammen fandt – husk nu de tanker, som os sammen bandt!’

Varighed: 2 timer og 15 minutter inkl. pause

BILLETKATEGORI
A
B
C
Medlem
290,-
260,-
230,-
Løssalg
350,-
320,-
290,-
Under 25
175,-
160,-
145,-
KLIK OG SE SALSPLAN

DEL MED EN VEN

HENT
SÆSONPROGRAM
2019-2020

Programforside

TAK TIL VORES SAMARBEJDSPARTNERE