10.
november
2022 kl. 19.30

Nyklassiker

Den poetiske raptus

MEDVIRKENDE

Josefine Tvermoes, Niels Anders Manley, Anders Juul, Tom Jensen, Marie Louise Wille, Jesper Riefensthal, Simon Kongsted, Jeppe Marling.

Producent Folketeatret

Om Holberg, teatertosser og kulturpolitik

Pietismen har med Frederik den 4. ved magten kastet mørke over København, hvor den dogmatiske protestantisme råder i en stadig stærkere alliance mellem konge og kirke. På teatret i Lille Grønnegade hersker der dog ufortrødent liv og glade dage under ledelse af den franske, flamboyante og fremsynede Monsieur Montaigu samt teatrets førstedame, Madame Montaigu.

I embedsboligen i Fiolstræde sidder Ludvig Holberg og holdes med selskab af husholdersken Madam Gelskirchen. Holbergs satiriske heltedigt Peder Paars er netop udkommet, og er, ifølge Holberg, misforstået af en håbløs anmelderstab tynget af tidens åndløshed og mangel på humor.

Netop Peder Paars giver Monsieur og Madame Montaigu anledning til at aflægge Holberg et særdeles vigtigt besøg. Teaterchefen har nemlig fået den kontroversielle idé at lade komedier opføre på dansk og opfordrer derfor Holberg til at skrive til teatret i Lille Grønnegade, som hidtil kun har spillet på fransk for det bedre borgerskab.

På trods af sit embede på det konservative Københavns Universitet tager Holberg udfordringen op og går dermed i rette med det samfund, han selv regnes som en støtte af. Kultur for folket og komedier på dansk er en åbenlys trussel mod enevælden, men Holberg drages af teatrets frisind og opdager snart komediens oplysende og samfundskritiske kraft. Den poetiske raptus er uundgåelig, og Holberg suges ind i teatrets verden med den erotiske Madame Montaigu, bohemer, evighedsstudenter med hang til flasken, suffløren og altmuligmanden Rasmus — alle parate til at kæmpe for teatret og den frie tanke. Holberg skrev på halvandet år i starten af 1720’erne ikke mindre end 17 komedier, som blev opført på teatret i Lille Grønnegade. Da Den politiske kandestøber havde premiere 25. september 1722, var det første gang man opførte en komedie på dansk.

I sæson 22/23 fejrer vi 300-året for dansk teater, som netop blev født med Holbergs politiske kandestøber. Ernst Bruun Olsens teaterstykke fra 1976 er ikke blot et fermt og vitalt portræt af vores største teatermand, Ludvig Holberg, og hans samtid, men også en påmindelse om kunsten og kulturens svære, men nødvendige rolle i samfundet og ikke mindst betydning for et oplyst verdensbillede.

Varighed: Se teaterkreds.dk

BILLETKATEGORI
A
B
C
Medlem
290,-
260,-
230,-
Løssalg
350,-
320,-
290,-
Under 25
175,-
160,-
145,-
KLIK OG SE SALSPLAN

DEL MED EN VEN

TAK TIL VORES SAMARBEJDSPARTNERE

Køb billet
0