12.
november
2020 kl. 19.30

Komedie

Den Gerrige

MEDVIRKENDE

Kristian Holm Joensen, Mads Reuther, Mette Horn, Alexander Mayah Larsen, Jacob Weble, Mathilde Arcel Fock, Kristian Boland, Sofia Cukic og Troels Malling

Producent Folketeatret

Molières klassiske komedie om nærighed og kærlighed

Den gerrige Harpagon kan slet ikke tøjle sin angst for, at nogen skal stjæle fra ham. Hans mistænksomhed driver gæk med ham, og han dækker febrilsk over, at han har en stor pengekiste gravet ned i sin have. Hans børn og tjenere er opdraget til at spare, hvor der spares kan: ‘Hvorfor dog gå med paryk, når man kan nøjes med sit eget hår, der gror ganske gratis’.

Harpagon er en gnier af den værste slags, som elsker sine penge højere end sine børn. Hans søn, Cléante, er forelsket i Mariane, som Harpagon tror er fattig og billig i drift, så hende vil han selv have som hustru. Hans datter, Elise, elsker den unge Valére, som holder sin formue hemmelig, mens han – for at være nær Elise – gør tjeneste hos Harpagon. Men Elise skal – uden medgift – afsættes til en velstående, gammel mand, og Cléante er lovet bort til en rig enke.

Med dette klassiske udgangspunkt er scenen sat for en morsom forviklingskomedie, hvor de to søskende allierer sig med deres tjenere og med giftekniven Frosine for at slippe fri af deres fars tyranni og få lov til at gifte sig med dem, de elsker. For i en ægte komedie ender de rette med at ægte hinanden. Harpagon forbliver gift med sine penge; han tager ikke ved lære og må derfor gøres til grin til glæde for alle, der elsker en god komedie.

I alt 9 medvirkende!

 

Der er udarbejdet undervisningsmateriale til ‘Den Gerrige’, som kan hentes her

 

Rundt om Molière

Jean Baptiste Poquelin Molière (1622-1673) var en fransk komedieforfatter. Hans værker spænder fra gøgl og rene fjællebodsløjer til eksistentiel digtning om menneskets forhold til omverdenen.

Udgangspunktet er den unge Molières hang til de skrå brædder frem for det jurastudium, faderen ønskede for ham. Som skuespiller turnerede han med familien Béjarts trup. Efter store økonomiske problemer, der en overgang bragte ham i gældsfængsel, dannede Molière sammen med bl.a. Béjart-familien truppen L’Illustre Théâtre, som han turnerede med i den franske provins i årene 1645-58. Det store gennembrud kom i 1659, da truppen i Paris fik lov til at spille for kongen. Her opførte Molière sin satiriske komedie De ziirlige Damer (1786). Han vandt kongens gunst, og trods kraftig modstand fra flere sider, ikke mindst kirkelig, skrev han i det følgende årti en perlerække uovertrufne komedier.

Molières sceniske skæbne har i Danmark været tæt knyttet til Ludvig Holbergs komedieproduktion og skabelsen af en dansk skueplads i 1720’erne. Holbergs positive syn på Molière har ikke været uden betydning for den franske komediedigters solide plads i det hjemlige repertoire.

 

 

BILLETKATEGORI
A
B
C
Medlem
240,-
210,-
180,-
Løssalg
300,-
270,-
240,-
Under 25
150,-
135,-
120,-
KLIK OG SE SALSPLAN

DEL MED EN VEN

HENT
SÆSONPROGRAM
2020-2021

VTK_Sæsonkatalog_2020_2021_40sider_20x20cm_forside

TAK TIL VORES SAMARBEJDSPARTNERE

Køb billet
0