Program

Velkommen til sæson 2020-2021 i Slagelse Teater

Velkommen til mange nye medlemmer
I sidste sæson bød vi velkommen til rigtig mange nye medlemmer. Hele 1.549 medlemmer nåede vi op på, hvilket er det højeste antal i rigtig mange år. Dette er vi meget glade for og stolte af. Vi håber, at vi med denne sæsons brede og varierede repertoire kan tiltrække endnu flere medlemmer til vores dejlige teaterforening.

Forestillinger med flere spilledage
Da vi i de sidste sæsoner har oplevet stor efterspørgsel efter billetter til specielt de store familieforestillinger og komedier, har vi til den kommende sæson valgt allerede nu at dublere to forestillinger, så du som publikum har mulighed for at vælge mellem flere spilledage. Det gælder familieforestillingen Robin Hood og Sommer i Tyrol. Hold øje med vores hjemmeside, hvor evt. flere ekstraforestillinger vil blive annonceret.

Flere spændende optakter
Vi fortsætter med de populære optakter til udvalgte forestillinger, hvor du kan møde de optrædende til en intim snak i cafeen eller salen, inden de går på scenen, spise en lækker middag i cafeen og slutte aftenen af med at læne dig tilbage i sædet og nyde forestillingen.

NYT! Registrering af alle medlemmer
Indtil nu har en enkelt person kunne købe medlemskaber og billetter til flere personer. Det er også muligt i denne sæson, dog vil du nu blive bedt om at oplyse navn og tlf.nr. på alle medlemmer, når du bestiller. Vi vil nemlig så gerne kende navnene på alle vores medlemmer. Vi har ligeledes fået opdateret vores hjemmeside, så det nu er blevet endnu nemmere at købe billetter online.

Velkommen til sæson 2020-2021 i Slagelse Teater!

Med ønsket om en forrygende teatersæson
Vestsjællands Teaterkreds

 

Facebook
Du kan også blive ven med Vestsjællands Teaterkreds på Facebook.

Find os på Facebook her

TAK TIL VORES SAMARBEJDSPARTNERE

0