20.
februar
2026 kl. 19.30

Musikalsk western-farce

Præriens skrappe sangere

MEDVIRKENDE

Lisbeth Kjærulff , Kristian Jensen, Karen-Marie Lillelund og Allan Dahl Hansen

Producent Figaros og Den Ny Opera

En spaghettiwestern som vor mor lavede den …

En musikalsk westernfarce hvor alle cowboy-klichéer vendes på hovedet. Forvent alt fra knaldende skuddueller til rendyrket forvekslingskomedie – tilsat en god portion af Figaros’ særegne komik, musik og sange fra opera, operette, musical, popmusik og, naturligvis, country & western.

I et støvet hjørne af det vilde vesten ligger en lille guldmineby, hvor enhver drømmer om guld, og endnu flere håber på en fest, frie drinks og sang og musik i saloonen. I hjertet af byen står den nervøse og lettere ufrivillige sherif, Hikkende Hank, som mest af alt drømmer om en rolig stund med fødderne oppe og en god kop kaffe. Men det er lettere sagt end gjort, for byen er fyldt til randen med skurke, banditter og lømler, der alle er ude efter et dyrebart skøde til et guldminefelt.

Vi møder blandt andet de berygtede Dalton-brødre, den overmodige Billy the Kid, en energisk vækkelsesprædikant, en stammende bartender, et kor af saloonpiger og masser af andre skæve personligheder.

Forventet varighed: Ca. 2 timer og 10 min. inkl. pause

ÆNDRING I CAST: Det har tidligere været annonceret, at Hans Dueholm medvirker i Præriens Skrappe Sangere. Hans Dueholm har desværre måtte trække sig af helbredsmæssige årsager. Figaros er dog glade og stolte over at kunne byde velkommen til Karen-Marie Lillelund som ny del af ensemblet. 

BILLETKATEGORI
A
B
C
Medlem
310,-
280,-
250,-
Løssalg
370,-
340,-
310,-
Under 25
185,-
170,-
155,-
KLIK OG SE SALSPLAN

DEL MED EN VEN

TAK TIL VORES SAMARBEJDSPARTNERE

Køb billet
0