13.
september
2025 kl. 15.00

Komedie

Nye tider

MEDVIRKENDE

Waage Sandø, Pia Jondal, Ann Hjort, Christian Bergman, Anne Blomsgård og Adam Schmidt

Producent Co-produktion – Teater Next, Teater 2 og Nørregadeteatret

Komedie om lysten til at blive skilt eft er 50 års ægteskab
– hvis man da kan få lov af de voksne børn…

Ægteparret Bent og Nina kender hinanden til håbløshed. De er netop flyttet ind i en seniorbolig, da Nina over aftensmaden meddeler, at hun vil skilles. Bent tager det med ro, for han har fundet en ny passion i sit liv og har fået sig en veninde. Parrets voksne sønner er dog bestyrtede, for betyder det, at hele deres barndom har været bygget på et bedrag om det perfekte ægteskab?

Spørgsmålet om, hvad kærlighed egentlig er, bringes i spil, og ingen har svarene, heller ikke sønnernes kærester, der mere eller mindre frivilligt blandes ind i samlivets krise.

“Nye tider” er en tankevækkende og genkendelig komedie om kærligheds- og livskriser, skildret med ærlighed, humor og håb: Det er aldrig for sent at prøve at få det bedste ud af livet.


Ved opførelsen på Folketeatret skrev pressen bl.a.:

“Forestillingen er virkelig morsom, men også gravalvorlig og sikkert genkendelig for mange. Interessant at følge med, indtil sidste minut”.

“Stykket er overraskende sjovt. Dets problematik rammer effektivt publikum, både de ældre og deres voksne børn, men også de mere skilsmisserealistiske unge, der måske allermest ser overbærende på hele problematikken”.

“Waage Sandø er ret skøn, som den selvfede mand, der på kejtet vis forsøger at følge med tiden”.

“Når NYE TIDER bliver sådan en god forestilling skyldes det Kasper Wiltons musikalsk legende iscenesættelse af en sjældent set genre, samtidssædekomedien”.

 

Forventet varighed: Ca. 2 timer inkl. pause.

BILLETKATEGORI
A
B
C
Medlem
310,-
280,-
250,-
Løssalg
370,-
340,-
310,-
Under 25
185,-
170,-
155,-
KLIK OG SE SALSPLAN

DEL MED EN VEN

TAK TIL VORES SAMARBEJDSPARTNERE

Køb billet
0