
Satirisk cabaret
Julecabaret fra Café Liva
MEDVIRKENDE
Karsten Jansfort, Jacob Morild, Thomas Pakula og Morten Wededahl
Producent Café Liva
På loftet sidder krisen
Årets Julecabaret har i snart 35 år været Café Livas tilbagevendende flagskib, og i 2023 vender holdet fra de 5-stjernede anmelder- og publikumssucceser ANDENS VERDENSKRIG & ROTTER PÅ LOFTET tilbage i stærkeste form.
Atter bliver samtlige af julens traditioner, fortællinger, religiøsitet og baggrunde kastet skævt og sort-satirisk op i luften – uden nogen som helst garanti for, hvor de lander.
Vi lever i krisernes vakuum, hvor verden er om muligt endnu mere af lave end før i verdenshistorien, som journalister uden historisk ballast plejer at kalde det – og det ser rigtig nok sort ud:
Atter krig på europæisk jord; klimakrise med udsigt til jordens undergang; energikrise og inflation – men den største krise i de små familier er nu engang: SÅ er det jul igen!
Og dér står så fire midaldrende, hvide, cis-kønnede mænd midt på scenen, som et sindbillede på upolitisk korrekthed, krænkelseskultur, man-splaining og generelt talerør og symbol på den værste bedrevidenhed og onkel-humor og med spørgsmålene:
Er udtrykket ”en hvid jul” mest krænkende for klimaet eller bare bundracistisk?
Bør sangen ”Jeg så julemanden kysse mor” ikke både undergå et metoo-tjek og lige generelt kønsopdateres?
Mon den nye SVM-regering inviterer resten af Folketinget med til juleafslutning i år?
Af og med Karsten Jansfort, Jacob Morild, Thomas Pakula og Morten Wedendahl.
Som vanligt er det Café Livas Kunstneriske Leder, Jacob Morild, som står for manuskript og instruktion.
Varighed: Ca. 1 time og 50 min. inkl. pause
BILLETKATEGORI | |||
Medlem | |||
Løssalg | |||
Under 25 |